Svogerslev Brass Band

Har man sagt Svogerslev Brass Band, har man også sagt festlige nytårskoncerter, DM for brass bands, underholdende musik, seriøs udfordring og socialt sammenhold.

Hvem er vi? Svogerslev Brass Band er en del af Lynghøjskolens Orkesterforening og har eksisteret siden 1973. Orkestret består af 30 musikere i alderen 24 til 70 år. Mange af musikerne har startet deres musikalske karriere i Svogerslev og har været del af musiklivet siden 10-års alderen. I de seneste år har orkestret desuden haft stor tilgang af musikere fra øvrige dele af landet.

Hvornår øver vi? Tirsdag aften står i musikkens tegn for Svogerslev Brass Band, hvor orkestret har deres ugentlige prøve på Lynghøjskolen i Svogerslev fra kl. 19.30 til 22.00.

Hvad spiller vi? Repertoiret spænder vidt fra klassisk brass band, musical og wienermusik til pop, rock og jazz. Orkestrets mål er hele tiden at dygtiggøre sig, samtidig med at det skal være sjovt at spille musik, og det skal være underholdende at lytte til.